Kasseroller

Kasserollen er den mindre og meget håndterbare variant af en gryde, der eksempelvis egner sig rigtig godt til at lave en mindre portion sauce i eller koge et par hurtige, blødkogte æg til morgenmaden. Du kan kende kasseroller på det karakteristiske, lange håndtag, som i kombination med størrelsen på denne type gryde bidrager til den høje grad af funktionalitet.

Kasseroller er frem for alt nemme at håndtere, og netop derfor har så mange af os taget denne gryde-variant til os. Hvad enten det er en varm kop chokolade eller havregrøden, der skal laves i en fart, så egner netop kasseroller sig fint til formålet. Fælles for denne produkttype er, at kasseroller er gode at arbejde med, samtidig med at de ikke optager for meget plads på komfuret eller i køkkenskabet.