​Handelsbetingelser

Inspiration Kontantkøbsbetingelser 2016



Let og sikker handel hos inspiration.dk


Når du handler på Nettet, er det lidt anderledes end at handle i en almindelig fysisk butik. Først og fremmest fordi du ikke kan stå med varen i hånden, inden du bestiller den. Men som forbruger kan du på alle måder føle dig sikker på www.inspiration.dk. Vi lever ikke alene op til de krav, der er i lovgivningen, men har også e-mærket, den danske mærkningsordning for tryg og etisk forsvarlig færden og handel på Internettet.
Når du handler på Nettet, anvender du altid dit kortnummer og kortets udløbsdato. Du bliver således aldrig bedt om at oplyse din personlige PIN-kode.
Når du anvender dit kort på Nettet, og dermed ikke anvender din PIN-kode, er du sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en Internetbutik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Hvis du handler i en fysisk butik, har du en selvrisiko på 1.200 kr., når dit Dankort er misbrugt ved brug af PIN-koden.
På www.inspiration.dk overfører vi naturligvis også dine betalingsdata via en sikker SSL-forbindelse. Det betyder, at oplysningerne bliver sendt krypteret, så det kun er NETS, der kan læse dem. Hverken inspiration.dk eller andre har mulighed for at læse dine betalingsdata.
Når du anvender kreditkort hos inspiration.dk, registrerer og gemmer vi derfor heller ikke hverken kort- eller kontooplysninger.


Bestilling/aftaleindgåelse


Når du bestiller varer via vores website, skal du være opmærksom på, at alle priser på www.inspiration.dk er angivet inklusive moms, eventuelle afgifter, told mm.
Det er ikke nødvendigt med kunderegistrering for at handle på inspiration.dk, men du kan i forbindelse med dit køb vælge at oprette dig som kunde i Klub IN, Inspirations medlemsklub. Som medlem af Klub IN har du altid mulighed for at logge ind på din konto og tilgå kontrakten efterfølgende via vores website. Er du ikke medlem, kan du tilgå din kontrakt via den ordrebekræftelse, der sendes til dig på mail ved bestilling.
Du er altid velkommen til at kontakte kundeservice på webshop@inspiration.dk for en kopi af din kontrakt.
På www.inspiration.dk kan kontantkøbsaftaler med børn og unge under 18 år kun indgås af forældre eller andre, der lovligt kan handle på vegne af den mindreårige.

Inspiration A/S forbeholder sig ret til at annullere ordrer som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt og lignende situationer.
Inspiration A/S tager forbehold for tastefejl, prisfejl, moms- og afgiftsændringer, udsolgte/udgåede varer og lagerfejl.
Aftalen anses for endeligt indgået, når ordren er blevet godkendt, og betalingen er gennemført.
Vi tager forbehold for udsolgte varer, tastefejl, billedfejl og prisændringer.
Vi kontakter dig, hvis ovenstående skulle være tilfældet i forbindelse med din ordre. Aftalen om køb ophæves i forbindelse med ovennævnte fejl. Aftaler på vores website kan indgås på følgende sprog: Dansk.


Betaling


Ved betaling med betalingskort er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem.
Www.inspiration.dk benytter SSL. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1.200 kr., hvis dit Dankort misbruges ved brug af PIN-koden.
Data du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun NETS, der kan læse dem. Hverken Inspiration eller andre har mulighed for at læse dataene.
Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes fra Inspiration. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.
På www.inspiration.dk kan du betale med følgende betalingsmidler:

• Dankort, Visa/Dankort
• Eurocard, MasterCard
• Visa, Visa Electron

Der kan kun betales med kort, der er udstedt i Danmark. Der tages ikke gebyr ved betaling på inspiration.dk


Fragt/forsendelse


Normal levering er 1-5 arbejdsdage fra modtagelse af ordren. (Bemærk at lørdage, søndage og helligdage ikke regnes som arbejdsdage)
Der leveres kun i Danmark med Post Danmark (Grønland og Færøerne er undtaget).
Bemærk: Alle varer - også gavekort - sendes som pakkepost med et pakkesporingsnummer.
Hvis der ikke er nogen hjemme på din adresse, når posten kommer med din pakke, skal du efterfølgende selv hente pakken på nærmeste posthus.
Ved køb over kr. 500,- betaler www.inspiration.dk for fragten. Ved køb op til kr. 500,- betales kr. 50,- for fragt, uanset om der vælges levering til butik eller med post Danmark.
Visse varer er undtaget for levering i butik, hvilket fremgår af den enkelte produktside.
I tilfælde af at en vare ikke er på lager alligevel, restordre og bestillingsvarer vil vi kontakte kunden og lave en nærmere aftale.
Når du handler hos inspiration.dk, har du altid mulighed for at følge status på din bestilling via det pakkesporingsnummer, der medsendes din faktura/ordrebekræftelse.

Levering uden for Danmarks grænser:
​Inspiration.dk leverer ikke uden for Danmarks grænser (ej heller Grønland & Færøerne) Ønsker du at handle hos www.inspiration.dk, og er du bosiddende uden for Danmarks grænser (eller bosiddende i Grønland og Færøerne), skal du selv afhente eller sørge for afhentning af din ordre på vores lager eller i en af vores butikker, eller bestille ordren til levering til en dansk adresse.


Bytteservice

Alle varer købt på inspiration.dk kan byttes i alle Inspirations butikker i hele landet indenfor 30 dage efter dit køb. Hvis en vare ønskes byttet, skal faktura eller følgeseddel medbringes. Faktura modtager du pr. mail, når varen er klar til afsendelse. Følgeseddel modtager du ved levering af varen.


Reklamationer

Du har to års reklamationsret på alle varer. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Hvis din vare lider af en mangel, skal du reklamere inden for rimelig tid, efter du har konstateret manglen. Reklamerer du inden to måneder efter, at manglen er opdaget, anses reklamationen altid for at være rettidig.
Din reklamationsret bortfalder, hvis manglen er opstået, som følge af din fejlagtige brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Du kan vælge at benytte dig af reklamationsretten ved at sende varen retur til: Inspiration, Vestergade 82-84, 5000 Odense C, eller returnere varen i en af Inspirations butikker ved medbringelse af faktura eller følgeseddel.
Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget.
Hvis varen lider af en mangel, finder købelovens mangelsregler anvendelse.

Når du returnerer varen , bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan betale dine fragtomkostninger, såfremt reklamationen er berettiget.


Fortrydelsesret

Du har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 30 dage.
Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, hvor du eller en af dig angiven tredjemand, dog ikke transportøren:

A) har modtaget din vare
B) får den sidste varer, som er bestilt i én ordre. og som leveres enkeltvis.

Hvis fristen udløber på en helligdag, en søndag, en lørdag eller Grundlovsdagen, kan du vente til den følgende hverdag. (Inspiration.dk regner med, at du har modtaget/afhentet forsendelse senest den tredje hverdag efter bestilling)
For at udøve fortrydelsesretten skal du, inden 30 dage fra modtagelse, meddele os din beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved brev til adressen inspiration Webshop, Vestergade 82-84, 5000 Odense C eller pr. e-mail til webshop@inspiration.dk).
Du kan også benytte en standardfortrydelsesformular, som du finder vedhæftet din ordrebekræftelse. Standardfortrydelsesformularen kan også downloades her

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse herom.

Du skal returnere varerne uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om udøvelsen af aftalens fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.
Du kan returnere varen med Post Danmark eller fragtmand til afsender, eller returnere den til din lokale Inspirations butik (HUSK faktura eller følgeseddel skal medbringes). Hvis du returnerer varen via Post Danmark eller anden fragtmand, bedes du venligst angive ordrenr. på pakken.

Ekspeditionen fremmes, hvis du vedlægger informationer i returpakken - eksempelvis kopi af følgeseddel/faktura, ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto, hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.

Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb tilbage, som du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget  fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke gaveindpakning samt ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 30 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale.

Vi gennemfører en tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på. Dette vil sige, du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve vare, men ikke tage den egentlig i brug.

Du kan ikke gøre fortrydelsesretten gældende i følgende tilfælde:
Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.

Levering af varer, som på grund af deres art bliver uløseligt blandet sammen med andre varer ved leveringen.
Levering af plomberede lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware, som køber har brudt plomberingen på.
Levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med dit forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at du dermed mister din fortrydelsesret.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt. pr. efterkrav.

​Hent fortrydelsesformularen her


E-mærket

Inspiration.dk er en e-mærket netbutik, og derfor har du altid adgang til e-mærkets gratis Forbruger Hotline, når du handler hos os.


Behandling af personoplysninger

Hos Inspiration er vi meget opmærksomme på behovet for hensigtsmæssig beskyttelse og forsvarlig behandling af alle personlige oplysninger, som vi modtager. Derfor:

• Videregiver vi ingen personlige oplysninger til tredjepart
• Indhenter vi ingen personlige oplysninger om dig fra tredjepart
• Oplyser vi dig til enhver tid om, hvilke oplysninger inspiration.dk måtte have om dig. (jf. persondataloven), hvis du henvender dig til os.

Nedenfor kan du læse mere om, hvordan vi indsamler, beskytter og anvender dine personlige oplysninger.


Cookies

Der benyttes ikke personfølsomme cookies. Det betyder, at der ikke gemmes personoplysninger, men blot oplysninger, som hjælper kunderne med at være logget ind og huske brugeradfærd, som indkøbskurven.
Læs mere om brug af cookies her


Logstatistik

Logstatistik bruges på www.inspiration.dk og betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra, på hvilken del af websitet dette forlades m.m.
På www.inspiration.dk anvendes logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter.
Logstatistik bruges til at skabe øget brugervenlighed.

For at du kan indgå en aftale med os via websitet, skal du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:
• navn
• adresse
• telefonnummer
• e-mailadresse

Personoplysningerne registreres hos Inspiration og opbevares i 5 år (jf. bogføringsloven), hvorefter oplysningerne slettes. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.
Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.

Alle ansatte i virksomheden har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.
Der registreres ingen personfølsomme oplysninger.
Som registreret hos Inspiration har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen, og du har ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Inspiration via e-mail: webshop@inspiration.dk.
Inspiration A/S er dataansvarlig.

Hos Inspiration er de oplysninger, du deler med os fortrolige. Vi videregiver eller sælger ikke dit navn, din e-mail, din adresse, kreditkortinformationer eller nogen anden form for oplysninger om dig til tredjepart.
De personlige oplysninger, du indtaster på inspiration.dk videregives kun til NETS for at kunne gennemføre betalingen, og til regnskabsdata i den udstrækning, som lovgivningen kræver det.
Inspiration videregiver aldrig oplysninger til tredjepart.

Skulle du i øvrigt have spørgsmål om vores behandling af personlige data, er du meget velkommen til at sende os en mail til webshop@inspiration.dk


Klub IN

Klub IN er en livsstilsklub til dig, der interesserer dig for godt design og nyt til boligen. Som medlem af Klub IN får du en masse fordele og ugentlige nyhedsbreve pr. mail med masser af inspiration, gode tilbud og konkurrencer. Du kan til hver en tid framelde dig vores nyhedsbrev via et link i mailen. Du får desuden adgang til en række ekstra funktioner på inspiration.dk, som gør det lettere og mere inspirerende at handle online hos os.
Hvis du vælger at registrere dig som bruger, gemmer vi dine personlige oplysninger for at kunne yde dig ekstra service som medlem. Vi gemmer alene de oplysninger, der er nødvendige for at kunne yde dig den service, som du har ønsket og tilmeldt dig aktivt.
Du kan tilmelde og framelde dig Klub IN på www.inspiration.dk


Klagemulighed

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til vores online kundeservice på mail webshop@inspiration.dk Eller ved skriftlig henvendelse til:
Inspiration A/S, Østre Stationsvej 1.5, DK – 5000 Odense C. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, via www.forbrug.dk. Du kan også anvende EU-kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.


Om Inspiration

Virksomhedens juridiske navn: Inspiration A/S
Adresse: Østre Stationsvej 1-5, 5000 Odense C
Virksomhedens kaldenavn: Inspiration
Selskabsform: Aktieselskab
CVR-nummer: 31 42 49 09
Antal ansatte omregnet til fuldtidsansatte: 325
Etableringsår: 2008

Telefonnummer: 70 22 71 80
Fax-nummer: 70 22 71 82
Kundeservice telefonnummer: 70 22 71 83


Officiel e-mail adresse: inspiration@inspiration.dk
Officiel web-adresse: www.inspiration.dk