Torben Rasmussen
Torben Rasmussen fik sølvmedalje ved eksamen som tømrer i 1974. Blev Bygningskonstruktør fra Byggeteknisk Højskole i København i 1981. Uddannet som Arkitekt og Industriel Designer fra Kunskakademiet i København i 1987.
Torben Rasmussen har siden 1987 arbejdet som freelance designer for blandt andet Royal Copenhagen, Georg Jensen, Stelton og Menu. Han har især arbejdet med formgivning af mindre brugsting, og høster fortsat stor anerkendelse både herhjemme og i udlandet, blandt andet for sin prisbelønnede og utraditionelle barberskraber af aluminium.
Han har modtaget Formland Prisen i 1989 og 1998. Braun Preis prisen i 1989. Design Plus prisen i 1990, samt sølvmedalje i Nordic Design Competition i 1990.